For ni måneder siden traf jeg en fantastisk beslutning. Efter en kort snak med Kenneth, blev vi hurtigt enige om, at der var håb forude – selv for sådan en som mig. Med (næsten) ugentlige, skræddersyede, sessioner og 1-2 ugentlige selvtræningssessioner har jeg oplevet en markant forbedring i både styrke, form, velvære og generelt overskud. Fra at jeg i starten knap kunne gennemføre en halv træningstime til, at vi nu kører fuld tryk gennem hele timen. Og i takt med at der er kommet tungere vægte i træningen er overskuddet steget i hverdagen. Både arbejdspres og antallet af børn er det samme som for ni måneder siden, men med Kenneths hjælp er, hvad der tidligere syntes uoverkommeligt – nemlig at flette en god træningsrutine ind i den fyldte kalender – muliggjort. Tak, Kenneth!